toba60

Prisen for en atomaftale er den store udfordring for Trump

Siamo Stati Censurati, Quindi Condividi Questo Articolo

En optimistisk præsident Trump lokker Nordkorea med økonomiske og politiske gevinster til gengæld for atomafrustning. Fra flere sider advares den amerikanske præsident dog mod at være for gavmild over for den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, når de to statsledere i dag mødes i Vietnam

USA’s præsident, Donald Trump, udtrykte afmålt optimisme, inden han i mandags steg om bord på præsidentflyet Air Force One for at flyve til Hanoi i Vietnam, hvor han i dag og i morgen mødes med den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, for at drøfte fred og atomafrustning på den koreanske halvø.

En række problematiske politiske sager presser lige nu den amerikanske præsident på hjemmefronten, og han synes ivrig efter at sikre sig positiv omtale af det med spænding ventede møde i Hanoi. I en tale i Det Hvide Hus umiddelbart inden afrejsen sagde Trump, at han forventer et ”meget storslået topmøde”, og på Twitter udtrykker han tillid til, at Kim Jong-un vil være villig til at opfylde amerikanske krav om afrustning.

”Med komplet atomafrustning vil Nordkorea hurtigt blive et økonomisk kraftcentrum. Uden det, blot mere af det samme. Formand Kim vil træffe en klog afgørelse!”, skriver han i et tweet.

Det Hvide Hus har dog samtidig forsøgt at nedtone forventningerne til, at topmødet vil føre til et væsentligt diplomatisk gennembrud. I et interview med tv-stationen NBC siger udenrigsminister Mike Pompeo, at atomafrustning er ”en lang og vanskelig opgave”, og Det Hvide Hus’ talskvinde, Sarah Huckabee Sanders, slår ligeledes fast, at præsident Trump har en realistisk tilgang til mødet med Kim Jong-un.

”Vi får se, hvad der sker. Jeg tror, at de eneste, der sætter høje forventninger, er nyhedsmedierne, fordi de leder efter grunde til at angribe denne præsident. De hader idéen om, at han har gjort det så godt med noget, som hans forgængere ikke var i stand til at gøre noget ved,” siger hun til tv-stationen Fox News.

Læs også

Hanoi-mødet kan ende lige så symbolsk som Korea-topmødet i Singapore

Da Donald Trump og Kim Jong-un mødtes i Singapore for otte måneder siden, indvilgede nordkoreaneren i at arbejde hen imod en komplet atomafrustning på den koreanske halvø. Den uklart formulerede aftale, som de to ledere efterfølgende underskrev, har dog indtil videre ikke ført til mange konkrete fremskridt. Nordkorea har afholdt sig fra at gennemføre atom- og missilafprøvninger, men har ifølge amerikanske efterretningsvurderinger ikke taget andre målbare skridt hen imod atomafrustning.

Ifølge amerikanske nyhedsmedier håber de amerikanske forhandlere, at Nordkorea i Hanoi vil forpligte sig til at nedlægge visse af sine atom- eller missilfaciliteter. Trump-regeringen er angiveligt villig til at tilbyde Pyongyang-styret en fælles politisk erklæring, der formelt afslutter Koreakrigen. Nordkorea og USA er teknisk set stadig i krig, selvom en våbenhvile i 1953 indstillede kamphandlingerne. 28.500 amerikanske soldater er fortsat udstationeret i Sydkorea for at forhindre, at krigen atter bryder ud.

Nordkorea har en stor interesse i en sådan fredserklæring, idet den ville bidrage til at bringe regimet ud af sin internationale isolation.

Det er uvist, hvor store håndfaste løfter om atomafrustning, Trump vil afkræve Kim Jong-un til gengæld for en formel fredserklæring. Demokratiske politikere og sikkerhedseksperter har advaret Trump imod at være for gavmild over for nordkoreaneren, og også nogle republikanere råder præsidenten til at skrue bissen på over for den nordkoreanske diktator. Blandt dem er den republikanske senator Lindsey Graham, der på Twitter betoner topmødets historiske vigtighed.

Læs også

Kim Jong-un-møde afleder hjemlige problemer for Trump

”Jeg håber, at forhandlingerne bærer frugt, fordi de er vores sidste, bedste chance for at afslutte atomkonflikten med Nordkorea på fredelig vis. Præsident Trump gør ret i at tale, men må være villig til at vende ryggen til og gå sin vej. Bolden er på Nordkoreas banehalvdel,” skriver han.

Op til topmødet i Hanoi har Donald Trump talt begejstret om det venskab, som er formet mellem ham og Kim Jong-un. Under et valgmøde i efteråret erklærede præsidenten endda, at han og nordkoreaneren ”faldt for hinanden” efter at have udvekslet beundrende breve. Eksperter udtrykker imidlertid tvivl om, at dette er nok til at gøre en ende på knap 70 års fjendskab mellem de to lande.

”Personlig kemi mellem ledere er tydeligvis vigtigt. Men er den personlige relation tilstrækkeligt til at skabe politisk suces? Vi er så langt fra hinanden, at forestillingen om, at venskab alene vil føre til en nordkoreansk beslutning om at opgive alle sine atomvåben, er meget vanskelig at forestille sig,” siger Victor D. Cha, der var toprådgiver i nordkoreaspørgsmål under præsident George W. Bush, til avisen Washington Post.

Topmødet i Hanoi er omgærdet af massive sikkerhedsforanstaltninger, og der er småt med oplysninger om, hvordan det rent praktisk vil foregå. Det forventes, at Donald Trump og Kim Jong-un vil mødes under fire øjne – kun bistået af tolke – på et tidspunkt i løbet af de to mødedage.

Kilde https://www.kristeligt-dagblad.dk

Comments: 0

Your email address will not be published. Required fields are marked with *

*

code